fredag den 30. december 2011

-om at livet tager en drejning

Hvor jeg før læste modemagasiner og elskede at begrave mig i det univers, har jeg nu fået nye fokusområder i mit liv. Mine acryl æsker som før husede min makeup er nu fyldt op med sutter og mine hylder bugner med babyblade (som jeg betragter som brugsanvisning på mit nye liv, fordi jeg aner ikke hvordan jeg skal gribe sådan en baby an, jeg regner med at der er et instinkt der tager over) Men hold op hvor jeg glæder mig!!






søndag den 25. december 2011

kjolen

Så fik jeg syet kjolen om- jeg har lagt den 6 cm ud så jeg kan passe den rundt om maven. Og jeg har lagt den op fra gulvlang til knælængde (det ses ikke så godt på billedet, men sådan er det når man får andre til at tage billeder af én, så er man ikke altid enige om vinklen....)



Men jeg er meget tilfreds med resultatet- dog var det en engangsforestilling da den stadig er lidt stram. Meningen var, at jeg skulle have den på til nytår, men jeg vokser meget for tiden, så kan helt sikkert ikke passe den om en uge....Men så må jeg jo sy den ind igen så jeg kan passe den når jeg er tilbage i min gamle krop.

onsdag den 14. december 2011

tadaaa

Som jeg lovede helt tilbage i oktober ville jeg vise jer et billede af mit færdige spisebordsprojekt. Og her er resultatet.


Bordpladen og stolene er fundet på den Blå Avis og bordbenene er fra HAY


Langt om længe fandt jeg nogle stole der levede op til mine krav- de skulle ikke koste for meget (fik fire stole til 600,-) og så skulle de have den rigtige siddehøjde da spisebordet pga. af den 5 cm. tykke massive bordplade endte med at blive lidt højt.

Jeg har fundet en fin puslekommode på dba- og nu skal det bare males og have disse fine greb på. I får et billede af resultatet når det er færdigt.



De fine greb er købt i en butik som hedder ö og ligger på Bryggen- den er helt sikkert et besøg værd. God betjening, karma og rigtig mange fine ting.

mandag den 12. december 2011

LBD

Har fundet den perfekte little black dress- Og så er den fundet i en genbrug på Bryggen. 

Jeg skal lige lægge den ud og op, så får i den at se.

one woman's trash is another woman's treasure

Vil lige dele de gratis glæder som pryder mit hjem. Nu er det ikke fordi jeg hopper i en container og vender og drejer hver en ting- Nej men vi har et godt storskraldsrum i min forening og det er utrolig hvad der bliver smidt ud. Men jeg kan godt lide ideen om at man kan sætte ting derned som man er træt af, men som gør andre glade. Det må man da kalde sustainable living...

En gammel kasse fra Forsvaret



Kommode som nu indeholder alle mine sy-ting



      En stol, som med det rigtige tilbehør bliver funktionel og behagelig.

Og krydderihylder. Tak for det!